Valuta
  • ENGLISH

Bæredygtighed hos os  

Da vi skabte Stolbjerg Copenhagen var det med ønsket om et mere enkelt og bæredygtigt liv. 

Vi savnede et enkelt og funktionelt design i et æstetisk udtryk, men ønskede kun at sætte flere ting i verden, hvis det kunne gøres på en ansvarlig og bæredygtig måde. 

Bæredygtighed er det vi ønsker – for vores design, vores virksomhed, vores familie og for livet og miljøet generelt.  

Materialer: 

En stor del af vores designs er lavet i læder og skind. Læder og skind er et bæredygtigt valg af flere årsager. 

- Skind og læder er et naturligt materiale, der nærmest ikke er til at slide op. At vælge langtidsholdbart og slidstærkt er et bæredygtigt valg. Med vores 100 % naturlige plejeprodukter, kan du forlænge læderets levetid yderligere. 

- Undersøgelser viser desuden at tendensen er, at man beholder sine lædervarer længere end ting lavet i andre materialer.  

- Skind og læder er et restprodukt, som derfor ikke går til spilde.  

- Når vores skind garves, er det vegetabilsk og dermed også fri for de skadelige stoffer chrom6 og aze farvestoffer. 

Vi anvender udover skind og læder kanvas til en del af vores produkter. Vores kanvas er økologisk og derfor selvfølgelig også uden skadelige stoffer. 

Vores læderplejeprodukter er 100% naturlige – lavet af bivoks, carnaubavoks og vegetabilske olier. 
 

Designet 

Vi er et slow fashion brand. 

Vores kollektion skal ses som én stor kollektion, der vokser løbende på tværs af sæsoner og trends og derfor ikke bliver off season. Den er tidløs, enkel og klassisk nok til at kunne holde et helt liv. Styles udgår og nye kommer til – altid i et naturligt flow, der udspringer af vores egne hverdagsbehov og ønsket om at skabe klassikere til vores kunder.  Kort sagt har verden ikke bruge for flere ting og vi føler derfor et ansvar for kun at sætte ting i verden, der kan holde i generationer. 

Et bæredygtigt arbejdsliv 

Et arbejdsliv der kan bære, er for os en kerneværdi – uanset om det er for vores egne ansatte eller for de ansatte, der producerer vores ting både her i Danmark og i udlandet. Både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, er afgørende for den enkeltes trivsel, derfor er følgende altid opfyldt for de mennesker, der har haft dit Stolbjerg Copenhagen design i hænderne: 

  • Arbejdet udføres kun af voksne. 

  • Der ansættes under ordentlige lønvilkår. 

  • Der er tænkt pauser ind i arbejdsdagen. 

  • Der arbejdes inden for rimelige arbejdstider. 

  • Der arbejdes ikke med giftig kemi. 

Internt på vores kontor her i Danmark arbejder vi desuden med en flad arbejdsstruktur, hvor alle bliver set og imødekommet og hvor alle er lige. Den samme genside respekt gør sig gældende for vores samarbejdspartnere både i Danmark og i udlandet – her arbejder vi altid sammen i en ligeværdig relation og med gensidig respekt for hinandens kompetencer. 

I vores dagligdag sikrer vi os minimalt spild af materialer. Det gælder både, når fx Anders skær skindet og når vi tænker restskind ind i nye designs. Det gælder, når vi altid printer på begge sider af printerpapiret, genbruger forsendelsesemballage til opbevaring og sender varer til forhandlere i genbrugskasser. Vores emballage er lavet i genbrugspap, vores kort er trykt på genbrugspap og vi beder altid vores producenter minimere brugen af plastik, når de indpakker og sender vores materialer. 

Tag ansvar og vælg med omtanke. Vi har kun én klode.